Forskjell mellom løsningsmiddel og løsemiddel

Anonim

Oppløsningsmiddel vs Solute

En oppløsning er en homogen blanding av to eller flere stoffer. Det kalles en homogen blanding, fordi sammensetningen er jevn over hele løsningen. Komponentene i en løsning er hovedsakelig av to typer, oppløsninger og løsningsmidlene. Løsemiddel oppløser oppløsninger og danner en jevn løsning. Så normalt er løsningsmiddelmengden høyere enn løsningsmengden.

Hva er en løsningsmiddel?

Løsemiddel er et stoff med oppløsningsevne, og kan derfor oppløse et annet stoff. Løsemidler kan være i flytende, gassformig eller fast tilstand. Vanligvis brukes væsker som løsemidler. Blant væsker betraktes vann som et universelt løsningsmiddel, fordi det kan oppløse mange stoffer enn noe annet løsningsmiddel. Gass, fast stoff eller noe annet flytende løsemiddel kan oppløses i flytende løsningsmidler. I gassløsningsmidler kan kun gassoppløsninger oppløses. Det er en grense for mengden løsemidler som kan tilsettes til en viss mengde løsningsmiddel. Oppløsningen sies å være mettet dersom maksimumsmengden av løsningsmidlet blir tilsatt til løsningsmidlet. Løsemidler kan være organiske eller uorganiske. For eksempel er eter, heksan og metylenklorid organiske oppløsningsmidler, mens vann er et uorganisk løsningsmiddel. Løsemidler kan i stor grad kategoriseres i to som polare løsningsmidler og ikke-polare løsningsmidler. Polare løsningsmiddelmolekyler har en ladningsseparasjon, derfor i stand til å oppløse polare løsemidler. I oppløsningen kan dipol-dipol-interaksjoner eller dipol-induserte dipol-interaksjoner oppstå. Polare løsningsmidler kan videre deles som polare protiske og polare aprotiske løsningsmidler. Polare protiske løsningsmidler er i stand til hydrogenbindingsdannelse med løsningsmidlene. Derfor solvatiserer de anioner ved hydrogenbinding. Vann og metanol er polare protiske løsningsmidler. Polare aprotiske løsningsmidler kan ikke danne hydrogenbindinger. Imidlertid har de store dipolmomenter, danner derved dipol-dipol-interaksjoner med ioniske løsemidler, derfor solvatiserer dem. Aceton er et polart aprotisk løsningsmiddel. Ikke-polare oppløsningsmidler oppløser ikke-polare oppløsninger. Hexan, benzen og toluen er noen vanlige ikke-polare løsningsmidler. Annet enn de ovennevnte klassifiserte løsningsmidlene er det noen løsningsmidler som har mellomliggende polare og ikke-polare egenskaper. Ifølge "like oppløses som" fenomen, løsner oppløsningsmidler oppløselige stoffer som passer dem.

Egenskaper av løsemidler er avgjørende for å vite når vi bruker dem i laboratorier. For eksempel kan vi vite hvordan du bruker destillasjonsmetoder for å skille dem fra kjennskap til løsningsmidlets kokepunkter. Alternativt er tettheten av løsningsmidler viktig i løsningsmiddelekstraksjonsteknikker. Volatilitet, toksisitet og brennbarhet er noen av andre parametere, som vi må fokusere når vi jobber med forskjellige løsningsmidler.

Hva er et løsemiddel?

Solutt er et stoff som oppløses i et løsningsmiddel for å danne en løsning. Løsemidler kan være i flytende, gassformig eller fast fase. Normalt er løsningsmidler i en løsning mindre enn løsningsmidlene. Når en oppløsning har den maksimale mengden oppløsninger, kan den oppløse seg, og løsningen sies å være mettet. Oppløsningen av et oppløsningsmiddel i et løsningsmiddel forandrer egenskapene til løsningsmidlene.

Hva er forskjellen mellom løsningsmiddel og løsemiddel?

• Løs oppløses i et løsningsmiddel. Derfor er løsemiddel den som skal oppløses; Oppløsningsmiddel er ansvarlig for å oppløse det.

• Det kan være forskjellige typer løsemidler oppløst i ett løsemiddel.

• Mengden løsemiddel i en oppløsning er høyere enn den oppløste mengden.